Begivenheder i Pouline Juliane (Polly) Olsens liv, fortalt af hende selv 27. december 1952
Jeg blev født 11. april 1870 i Tversted, Danmark. Jeg har to søstre og tre brødre, og så har jeg tre halvsøstre
fra min fars andet ægteskab, efter min mor døde. Min mor blev dræbt af et lynnedslag. Jeg var 17 år gammel da hun døde. Mine brødre og søstre var inde i huset og min mor blev dræbt da jeg stod ved siden af.
Vi boede alene i to år, min far og os børn, så blev min far gift og jeg boede ved min onkel og tante, min mors bror.
Da jeg var en lille pige, læste jeg evangeliet og lavede skolearbejde. Jeg gik aldrig i skole, men jeg bestod
mine eksamener hver gang, og jeg var foran i mit skolearbejde. Jeg dimitterede fra folkeskolen da jeg var 14 år gammel.
Mit arbejde har hele mit liv været at hjælpe folk så vel som mig selv.
Jeg kan stadig huske den første
hækling jeg lavede. Jeg gik over til naboen, og der var en lille pige som sad og hæklede noget snor. Jeg ville gerne lære at hækle da jeg var en lille pige på omkring 10 år. Jeg stod ovre ved døren og iagttog hvordan
hun lavede maskerne, og da jeg kom hjem, tog jeg en lille pind og lavede en krog i den. Jeg tog noget uldgarn og slog maskerne op som hun havde gjort, og så startede jeg med at hækle den ene maske efter den anden. Jeg begyndte at hækle og
vælge det ene mønster efter det andet, jeg læste mønstrene fra papirerne og gjorde arbejdet på den måde. Jeg kunne se hvordan de blev lavet.
Min mor syntes at jeg skulle have sko på ligesom andre børn,
og hun gav mig sko på og bandt dem med snørebånd og jeg ville gerne lave broderi som jeg havde set andre lave, og hvad gjorde jeg? Jeg gik ud bagved huset og tog et par sakse og klippede min ene sko af; jeg gjorde med mine tænder.
Jeg fik den anden sko og strømperne af. Så tog jeg saksen og klippede tæerne af mine strømper så jeg kunne arbejde. Hun bandt aldrig tæerne så jeg ikke kunne få dem af mere.
Tilbage i Danmark strikkede
jeg strømper og sjaler og bluser. Jeg lærte det på den måde at jeg så andre gøre det, jeg må have været lærenem. Jeg plejede at tegne arbejdet ved at trække trådene ud af materialet og derefter
arbejde med det.
Den første missionær jeg hørte tale, var Victor Higsted da jeg var en lille pige. Jeg syntes det var den pæneste prædiken jeg nogensinde havde hørt. Efter det hørte jeg en del andre missionærer
prædike men jeg kan ikke huske deres navne. Da jeg var 18 år gammel, blev jeg døbt 18. november 1888, i den nordlige del af Danmark, i en lille gren af kirken. I 1889 tilsluttede jeg mig Relief Society (hjælpeforeningen) og har tilhørt
den lige siden.
Jeg kom til De forenede stater med skibet ”City of Rome”. Jeg havde en god rejse bortset fra jeg var søsyg. Jeg kom derover sammen med venner og ankom til Utah 6. oktober 1894, hvor jeg kom til at bo ved min tante
Kirsten og onkel William. Tante Kirsten var min mors søster. Efter min tante døde har jeg boet ved hendes yngste søn, Peter Geisler. Vi ankom til Idaho 30. maj 1909.
Jeg fik mit statsborgerskab for 12 eller 15 år siden. Testen
jeg tog, var ikke lille skole. Men jeg kom igennem den og fik mine papirer. Jeg føler nu at dette er mit eget land.
Efter at jeg kom her til United States blev jeg ved med at gå i kirke og deltage i hjælpearbejde for først
en organisation og derefter en anden. Mit generelle kirkearbejde har altid været min ambition at udføre de dødes arbejde. Jeg har gjort et en masse arbejde ved at få navnene fra min fars side og min mors side også. Jeg har fået
navne fra Danmark ved at fortælle dem at min fætter og jeg var ved at lave en bog med de gamle navne. På denne måde har jeg fået navne uden at nævne kirkeligt arbejde. Jeg har fået navne af mine forfædre tilbage
til 1500-tallet og min fætter i ”Ogden” lavede arbejdet. På den måde har vi fået en masse gjort og der er stadig mere jeg kunne lide at gøre, hvis jeg lever længe nok.
Polly døde 21. august 1953